|
Ideen ved en pladesolfanger er, at dens overflade skal kunne modtage så meget sollys som muligt. Solfangeren optager både direkte og diffus indstråling. Solenergien omsættes til varme vha. absorberen, som ligger inde i solfangermodulet. Den optager solens varme og overfører den til en frostsikker væske, som cirkulerer i et rørsystem. Den opvarmede væske føres typisk til en varmtvandsbeholder, en lagertank eller en separat varmeveksler. Plade solfangerne kan nå op på en temperatur på ca. 120 grader. |
|
For at se et billede med forklaring, klik hér. |
|
I bunden og i siderne sidder en isolering, som skal minimere varmetabet til omgivelserne. Dæklaget består af et specielt, hærdet glas, som er anti-refleksbehandlet, hvilket sikrer at der ved en meget skrå solindstråling ikke går for megen energi tabt. Ved hjælp af glasset opstår en drivhuseffekt (varme). Derudover beskytter glasset absorberen mod støv og regn. |