Allerede i sommeren 2010 vil indbyggerne i Oksbøl kunne glæde sig over at få varmt vand fra solen. Den 1. oktober underskrev Oksbøl varmeværk kontrakten omkring leveringen af et 10.000 m2 solvarmeanlæg, som tages i drift senest i maj 2010. 729 solfangere vil danne grundlaget for en varmeproduktion som svarer til ca. 18% af det årlige varmeforbrug.
Med de nuværende gaspriser viser beregninger at det allerede fra første år er en god forretning. Udover den økonomiske fordel, som ligger bag investeringen, får også miljøet gavn af det. Miljøet vil kunne spares for ca. 1.530 tons CO2, hvilket svarer til, at hver husstand reducerer CO2 udledningen med 1-1,5 Tons årligt.