Til næste forår installeres et 10.000 m2 solvarmeanlæg, som skal idriftsættes 1. april 2010. Anlægget som bliver det største øst for Storebælt vil bestå af 729 solfangere og vil få en årlig produktion på omkring 5.000 MWh svarende til knap 300 parcelhuses årlige forbrug eller 16% af værkets årlige varmeproduktion.
Miljøet vil også få gavn af det nye solvarmeanlæg, idet naturen vil spares for omkring 1.700 tons CO2 årligt. Det store solvarmeanlæg skal leveres af firmaet SUNMARK A/S som har stået bag flere lignende anlæg både herhjemme og i udlandet. Anlægget er forberedt på en udvidelse til i alt 13.000 m2