I tider med svingende energipriser er termisk solenergi et godt alternativ til fjern- og kraftvarmeværkernes traditionelle varmekilder. Store termiske solinstallationer fra SUNMARK betyder mindre afhængighed af priser på olie og andre energikilder, hvilket giver basis for en mere stabil økonomi. Især ved brug af olie, gas eller andre fossile brændsler til opvarmning, er der mere fordel i at bruge solvarme. Som tommelfingerregel kan der siges at 1 m2 solfanger årligt kan producere 500 Kwh og det optagne jordareal skal have 2,5-3 gange solfangerarealet. Vores termiske solenergianlæg er et ideelt supplement til andre energikilder og når først investeringen i et solenergianlæg er gennemført, vil det gavne det globale klima, miljøet og økonomien i årtier.
Prisen på store solvarmeanlæg har de seneste år været faldende i takt med udvidet produktionskapacitet, forbedret teknologi og processer samt en øget konkurrencesituation. Dette kombineret med de stærkt svingende energipriser betyder, at solvarme kan konkurrere med de fleste energikilder til fjernvarme.
Investeringen i solvarme løber typisk op i flere millioner kroner. Umiddelbart kan det godt virke som om et solvarmeanlæg er dyrt i indkøb, men man skal huske at der til gengæld er gratis brændsel de næste 20-30 år.
Med en investering i solvarme kan fjernvarmeværket forvente at kunne producere varme til en fast pris i mere end 20 år.
En tilbagebetalingstid på 8-10 år er ikke usædvanlig. Herefter er varmeproduktionen stort set gratis idet driftsomkostningerne typisk ligger under 1 procent af den producerede energi.
Klimaforandringerne udgør en af de største udfordringer, vi står overfor. Solvarme er en CO2 neutral energikilde og investeringen i et solvarmeanlæg betyder en CO2 fri varmeproduktion i mere end 20 år. Erfaringer fra solvarmeanlægget i Marstal viser at naturen spares for omkring 1.200 tons CO2 årligt for hvert 10.000 m2 solfangerareal.